Akvariekemi for dummies

Forfatter: Elisabeth Schrøder
Oprettet: 20/11-2007 20/11-2007
Sidst redigeret: 12/10-2009 12/10-2009
Oprettet under: Akvariets kemi og biologi
 Del

Akvariekemi for dummies!

Mange nye akvarister synes ofte at være forvirrede over de biologiske og kemiske processer, som finder sted i vores akvarier. For at kunne holde et akvarium smukt og have sunde fisk, er det min holdning, at man bliver nødt til at have styr på en del af disse ting. Og kemi er faktisk slet ikke så farligt. I det følgende vil jeg prøve at fortælle historien om en portion fiskefoders vej gennem fisk og akvariets biologiske system på en let forståelig måde!

Enhver akvarist kan regne ud, at det må være nødvendigt at fodre fiskene en gang i mellem. Ikke for lidt, og især ikke for meget. En fisk kan slås ihjel af overfodring på 30 minutter, men gå i tre uger uden mad overhovedet - men det er en anden historie. Maden passerer nu gennem fiskens fordøjelsessystem. Undervejs bliver en del af den optaget i fiskens blodbane, men en del udfordøjelige fibre bliver ikke. Dette hober sig op i slutningen af fiskens fordøjelseskanal, og det er også her hvor fisken udskiller eventuelle restprodukter fra dens øvrige stofskifte. Det er især ammoniak, HN4. Hos os mennesker er urinsyre og urinstof dette restprodukt, som kroppen skiller sig af med gennem urinen.

Ammoniak er giftigt! Det er jo derfor, at fisken sørger for at skaffe sig af med det. Det er et restprodukt, der ikke kan klemmes en smule mere næring ud af. Ammoniakken er - i vores sammenhæng - den væsentlige ingrediens, som fisken skider ud i akvariet.

I naturen er der så meget vand i forhold til fisk, at ammoniakken fortyndes til ubetydelige koncentrationer, men det er jo ikke tilfældet for vores akvarier. Og der er her, at det biologiske filter så småt kommer ind i billedet.

Akvariet - i særdeleshed filtermaterialet og bundlaget - myldrer med bakterier og småkravl af forskellig slags. Nogle - samt vandet - sørger for den mekaniske findeling af skidtet. Dette sker i en række trin, indtil vi er helt nede på molekyleniveau. Ammoniakken bliver nu spist af nogle bakterier, som kan udnytte denne ressource. Jeg skal ikke komme ind på de nærmere omstændigheder her, men deres restprodukt, som udskilles i sidste ende, bliver i hvert fald nitrit, NO2, som også er meget giftigt! I et velafbalanceret og modnet akvarium bliver nitritten dog lynhurtigt spist af nogle andre bakterier, som til gengæld spytter nitrat, NO3, ud.

Ammoniakforgiftning opstår når: Fisk holdes under forhold, hvor der så godt som ingen bakteriekultur er til stede overhovedet. Fx i helt bare opdrætsakvarier (hvor man som bekendt skifter ekstra meget vand).

Et meget klassisk tilfælde af ammoniakforgiftning sker, når et fungerende filter fx har været gået i stå i 1+ timer. Bakterierne er afhængige af ilt, og dør når der ikke sker gennemstrømning af frisk vand gennem filteret. De går i forrådnelse, og resultatet bliver ammoniak. Hvis man så tænder filteret igen, bliver alt denne gift blæst lige ud i hovedet på fiskene, og så går det stærkt. Derfor renser man ALTID filter hvis det har været slukket i mere end en times tid.

Nitritforgiftning opstår når: Man sætter for mange fisk for hurtigt i et nyopstartet akvarium. Bakteriekulturen skal kunne følge med, og den er typisk nogle dage om at opformere sig, når der pludselig er flere affaldsstoffer til stede. En enkelt fisk kan med fordel sættes i akvariet tidligt, da den - via sine pøller - giver bakterierne noget at leve af. I et akvarium, som har stået uden fisk i længere tid, vil bakteriekulturen næsten være ikke-eksisterende.

Det kan også opstå, hvis man pludselig tilsætter en større fiskeflok til et kørende akvarium.

Tilbage til nitraten, som altså er bakteriefloraens endelige restprodukt. En del nitrat vil blive optaget af planterne, men under normale omstændigheder slet ikke nok. Derfor må vi skifte vand. Gerne 25% hver uge, afhængig af fiskemængde, planter, filter osv. Ophobning er nitrat er ikke dødbringende på lige så effektiv vis som fx nitrit, men det er ganske skadeligt på længere sigt. Fiskenes vækst hæmmes fx af nitrat (og herfra stammer myten om, at fisk vokser efter akvariets størrelse - scalarer forbliver fx små, hvis deres naturlige vækst hæmmes af de nitratkoncentrationer, der ofte vil være i små akvarier). Jamen, kan man så lade være med at skifte vand, hvis ens elskede balihaj forsat skal være 6 cm? Absolut nej! Nitrat hæmmer ikke kun væksten, men skader også fiskenes almene helbred. Det hæmmer fx deres immunforsvar og gør dem mere sårbare overfor sygdomme.

Til slut vil jeg lige komme lidt ind på iltens, O2, rolle i alt dette her. ALLE organismer bruger ilt til deres stofskifte. Det være sig fisk, planter (de laver dog mere end de bruger) og bakterier. Hvis akvariets belastes hårdt af mange fisk eller fx overfodring bruger bakterierne ekstra meget ilt, og i ekstreme tilfælde kan det resultere i, at fiskene kommer til at lide af iltmangel. Det samme er tilfældet hvis bakteriekulturen i filteret dør, og de døde bakterier skal nedbrydes af andre typer bakterier.

Pointen er, at hvis et akvarium har en fornuftig fiskesammensætning i forhold til dets volumen og filterkapacitet, og man iøvrigt husker at skifte vand regelmæssigt, kører dette biologiske system helt af sig selv. De hyppigste problemer, som nye akvarister løber ind i, skyldes at der går noget galt et sted i denne balance. Fx for mange fisk på én gang.

Det er blevet diskuteret ved mange lejligheder, om man kan undlade at skifte vand. Som hovedregel nej. Der kan være særlige tilfælde, hvor det er mindre nødvendigt. Fx findes der særlige nitratfiltre, og i deciderede planteakvarier, hvor næsten alt nitrat optages af planter. Vandskift er altid en god ting; det kan i hvert fald aldrig skade. Og det er godt at foretage vandskift, hvis man kan se, at der er noget i vejen - næsten uanset hvad dette måtte være.

Hvis der er noget galt - det kan være fiskene, som på en eller anden led opfører sig underligt eller simpelthen dør uden tydelige sygdomstegn - er det rigtig godt at have testsæt til NH4, NO2 og NO3 på lager. Synderen skal i 9 ud af 10 tilfælde findes her.

Jeg håber, at det kan opklare en del af forvirringen og gøre gavn for især den nye akvarist.




Denne artikel er skrevet af:
Elisabeth Schrøder, mail@lidskjalv.dk