Slægten Satanoperca (günther, 1862)

Forfatter: Alf Stalsberg
Oprettet: 09/09-2007 09/09-2007
Sidst redigeret: 12/07-2011 12/07-2011
Oprettet under: Sydamerika
 Del

Satanoperca blev henlagt under Geophagus-slægten af Gosse i 1976, men rehabiliteret af Kullander i 1986. Og jeg vil tro, at en af de Satanoperca, vi har haft i akvarier det meste af tiden, har været Satanoperca jurupari. Akvarister har set, at vi har haft mindst to forskellige Satanoperca jurupari-typer i vores akvarier. Men siden vi ikke har noget andet navn, har vi kaldt begge de holdte typer for S. jurupari. Det var ikke før Dr. kullander rehabiliterede navnet Satanoperca i 1986, at vi blev klar over, at der var mindst to forskellige Satanoperca.

Jeg starter med Satanoperca leucosticta og jeg vil anbefale at man læser beskrivelsen af fisken i bogen 'The Cichlids of Surinam' af Kullander & Nijssen, 1989. Ikke alene er det en god bog, men selv jeg, som amatør, kunne finde masser af information. Så hvis man er ude efter (ny) videnskabelig information om Satanoperca leucosticta, finder man det her. Det vil også spare mig noget tid og skriveri.

Fisken findes i Surinam og sandsynligvis også i Britisk Guyana, Demerara. Satanoperca Findes i samlinger fra Fransk Guyana (Kullander & Nijssen, 1989), men denne fisk ligner mere S. jurupari end S. leucosticta.

Der er nogle enkle kendetegn vi kan se, hvis vi holder S. leucosticta eller S. jurupari: Satanoperca leucosticta kan kendes fra andre Satanoperca-arter på de manglende sorte pletter på side, kind og gællelåg med talrige små, hvidlige pletter. Der er også andre forskelle, men så skal man have et dødt eksemplar (Kullander & Nijssen, 1989). Fisken er en substratleger og tager æggene i munden efter cirka 24 timer.

Jeg holder mine fisk ved omkring 26 grader og jeg fodrer dem med alt muligt forskelligt foder - ærter, rejer, regnorm, myggelarver, og også flagefoder, Tetra-korn og -sticks. Jeg har fundet ud af, at disse fisk ikke er kræsne med deres foder. Men én ting er meget, meget vigtigt, og det er en god vandkvalitet. Jeg skifter halvdelen af vandet hver uge. Hvis jeg ikke gør det, får jeg problemer. Og jeg har lært det - the hard way - ved at tro, at disse temmelig 'store' fisk kan gå i et akvarium uden vandskift. Jeg havde et stort udvendigt filter, dette skulle klare rensningen. Men vi ved alle (ikke alle, er jeg bamge for), at klart vand ikke nødvendigvis er rent vand.

Så vandskift er vigtigere end et stort filter. Tænk på fiskenes naturlige miljø, de fleste af dem lever i floder. 'Og hvad så,' tænker du måske. Tænk dig om igen. Selv i den tørre sæson, bærer floderne vand, der en konstant vandstrøm, eller - i vores terminologi - et konstant vandskift. Hvis man vil efterligne dette , skal vandet løbe ind i den ene ende af akvariet og ud i den anden. Så skal man også bruge en stor varmtvandsbeholder, hvis man ikke bor i den tropiske zone. Det gør jeg altså ikke.

Jeg kunne, hvis jeg ikke havde andet at tage mig til, skifte noget af vandet hver dag. Det ville være næsten perfekt, men jeg er lidt 'doven', og selv om jeg ville, kunne jeg ikke, for jeg har også andet at lave. Jeg er gift, har hus og børn og jeg skal på arbejde hver dag. Så det ender altså med et ugentligt vandskift. Men mine fisk ser ud til at være glade og det er længe siden jeg har haft hul-i-hovedet-syge.


Tekst: Alf Stalsberg
Oversættelse: MHasle