Åbent hus hos Peter Kamp

Forfatter: Esben
Oprettet: 09/09-2007 09/09-2007
Sidst redigeret: 26/05-2010 26/05-2010
Oprettet under: Besøg og møder
 Del


Hej venner,

Jeg vil lige skrive et par ord ned omkring vores besøg hos Peter i sidste weekend.

Der var mødt en del mennesker op, både fra Fyn, Aalborg og oplandet, om der kom flere efter at jeg var kørt, skal jeg ikke kunne sige.

Men det var virkelig et besøg værd at køre turen fra Horsens, hvor jeg kommer fra, til Gl. Rye.

Peter havde et meget flot akvarium med Pangea baggrund i og nogle rigtig Malawi cichlider. Man kunne godt se at Peter kunne lide det som var lidt mere specielt, hvilket jeg personligt synes gjorde besøget værd.

I hans stue akvarium gik der en lille flok Phenochilus Mdoka bla., hvilket er en af mine egne favorit fisk.

Efter et lille kig på stueakvariet og en kold øl i maven, gik vi ud og så Peters meget flotte akvarierum.

Her gik bla. Hans Copadichromis Virginalis, hvor at vi blev nødt til at tage lidt billeder uden lys på akvariet, ellers var farverne forsvundet på dem.

Rummet var fyldt med andre spændende fisk også, og selvom at der var rigeligt af akvarier, kunne vi nu allesammen komme med en god idé om hvor at der lige kunne stå en ekstra reol...I ved mer vil have mer. Det er vist ikke ukendt fænomen for cichlidefolket. Det tager hurtigt om sig.Bagefter gik snakken over endnu en øl over en omgang cichlidesnak, og vi fik alle styret vores nysgerrighed.

Hvis nogen af jer, skulle forvilde jer ud på de kanter, hvor Peter bor ( han hedder kamp her på siden ), synes jeg at i skal give ham et kald og høre om han ikke har tid til et besøg.

Mange cichlide hilsner

Esben <><