Streampumpe eller powerhead?

Forfatter: Anders Glinvad Sørensen
Oprettet: 14/08-2011 14/08-2011
Sidst redigeret: 15/08-2011 15/08-2011
Oprettet under: Teknik
 Del

Ofte ser jeg at folk tager helt fejl af begreberne streampumpe og powerhead(løftepumpe), derfor denne artikel.


Streampumpen anvendes hvis man ønsker at cirkulere vandet internt i akvariet, fx. for at skabe kraftige strømforhold til svømmeglade fisk. En streampumpe kan ikke løfte vandet fra fx. en sump til et akvarium, men kun cirkulere vandet. Det gode ved streampumpen er at den flytter meget vand, men bruger kun lidt strøm.

Pumpen ovenfor er en Tunze 6025, som flytter 2800 l/h, men bruger kun 5 watt til gengæld er løftehøjden 0 m.

Streampumper har et meget bredt og blødt flow - de kan derfor sætte meget vand i bevægelse.

På grund af pumpens opbygning og det brede og bløde flow kan vandet ikke løftes ret højt.



Powerhead eller løftepumper anvendes til at flytte vand fra et sted til et andet. Det kunne fx være gennem et filter eller lignende. Fordelen ved løftepumpen er, at der kan sættes en slange på og den kan opbygge et tryk således vandet fx. kan flyttes fra en sump til et akvarium ovenover.

Pumpen ovenfor er en Tunze 1073 Silence, som flytter 2400 l/h, men bruger 30 watt til gengæld er løftehøjden 2 m.

Løftepumper/powerheads har et meget tyndt og spidst flow - derfor sætter de ikke så meget vand i bevægelse.

På grund af pumpens opbygning og det ensrettede flow kan vandet løftes ret højt op.

Se oversigtsskema nedenfor:


Det skulle gerne give lidt klarhed overfor de to typer af pumper.