Mine oplevelser med Rivulus cryptocallus.

Forfatter: Gunnar Lützen
Oprettet: 08/09-2008 08/09-2008
Sidst redigeret: 20/12-2009 20/12-2009
Oprettet under: Mellemamerika
 Del

Jeg havde aldrig planlagt at anskaffe mig en Rivulus fisk, da disse fisk har det kedeligt omdømme at hoppe ud af sit akvarium, men nu har jeg så haft denne Rivulus cryptocallus i over et år.

Rivulus cryptocallus kommer fra Centralamerika, Antillernske øen Marinique. Den blev første gang beskrevet af Seegers & Huber i 1980. Den lever på disse steder; Ravine Vilaine, Tivoli, Rivière Monsieur, Rivière Madame, Domaine François, Petit Bou, Foyer deRivière l'Or, Bonny, Coeur Boulik på øerne Martinique og Santa Lucia.

Størrelsen på hannen er ca. 85 mm og hunnen er ca. 66 mm. Hannen er den "mest" farverige af de to. Uden indfaldende lys er kropsfarven mørke gråbrun, men med indfaldende lys får han et blålig farve langs hele kroppen, med nogle rød/gråbrune striber langs hele kroppen, ryggen er mørkfarvet. Gatfinnen har en rødlig farve, rygfinnen er lidt lysere i farven og halefinnen har den samme brune farve som rygfinnen, men har en lysere kant foroven og forneden. Hunnen har en mere lysere brun kropsfarve end hannen. Dens finner har samme farve som kroppen, men på rygfinnen og ved halefinnens rod har hun den og de markante rivuluspletter. Nogle store sorte plette med hvid kant rundt om. Den har en lille oprettet mund og store øjne. Dette får dens hoved til at se relativt lille ud, efter min mening.

Denne art er alt ædende. Den foretrækker store akvarier med overfladeplanter, som de bruger at stå under medens de spejder opad efter muligt "foder" der skulle lande på overfladen eller komme svømmende forbi. Husk tætsiddende dækglas da denne art godt kan finde på at springe ud at sit akvarium. Ham, som jeg fik denne art af, har fortalt mig at han nogle gange var nødt til at samle rivulus’er op af gulvet, fordi de havde taget det store spring. Denne oplevelse har jeg ikke haft fornøjelsen af endnu, men det er nok fordi at jeg har dækglas på alle mine akvarier.

Det er meget let at få denne art til at lege. Jeg plejer at sætte et par (en trio – en han og to hunner, er også ok) ned i et 10 L. akvarium med noget perlonvat som legesubsrat, da de afsætter deres æg på dette. Lignende substrater så som javamos eller lignende kan også godt bruges. Æggene er store ca. 2 mm og glasklar. De er lidt klæbede. Det kommer meget an på i hvilken form hunnen er i, da den bliver sat til at gyde, da dette påvirker antallet af æg. Hvis man fodrer hunnen/hunnerne kraftigt med levende foder, bananfluer, daphnier og myggelarver, i nogle dage før legen, får man rigtigt mange æg. Jeg får som regel 10 – 25 æg efter 2 dage leg med et par og dette antal æg er nok for mit vedkommende. Æggene bliver taget op af legeakvariet og puttet ned i et lille kar med samme vand som det i legeakvariet og lidt svampehæmmende middel bliver tilsat. Hvis man har æggene stående for varmt, over 24 C0, får man en kønsforskel på flere hanner end hunner. Hvis temperaturen er under de 24 C0, bliver køsforskellen den, at man får flere hunner end hanner. Efter ca. 12 dage klækkes ungerne. De er store og kan omgående spise nyklækket artemia og mikroorm. 3 – 5 dage senere bliver de flyttet over i et større akvarium 2½ - 5 L, alt efter antal unger. De vokser hurtigt hvis man fodrer dem godt og har hyppige vandskifte. Man kan skelne kønsforskellen allerede efter 6 uger eller hvis ungerne når en størrelse på over 2 cm., alt efter hvad kommer først. Hunnerne får den markante rivulus prik på halefinnen. Fisken bliver kønsmoden efter ca. ½ år.

Kilder:

Klaus Breitfeld :D ie Welt der Killifische

Internet tekst : J.H. Huber: Killi-Data 1996, Richard J. Sexton

Gunnar Lützen.