Hjælp til opdræt af Dværggurami

Forfatter: Bo Tvede Larsen
Oprettet: 08/09-2008 08/09-2008
Sidst redigeret: 19/12-2009 19/12-2009
Oprettet under: Opdræt og yngel
 Del

Da jeg selv første gang fik en skumrede vidste jeg ikke mine levende råd så derfor skrev jeg ind på akvariesidens forum og fik en masse gode svar alligevel sys jeg der manglede en guide i netop opdræt af dværgguramier så her kommer en med alle min erfaringer gode som dårlige.


(Foto: Han Dværggurami (c) Bo Tvede Larsen)


Dværgguramien er en nem fisk, at få til at yngle. Den kræver ligesom andre guramier ikke den store indsats fra akvaristens side.


De optimale forhold er:


Akvariets størrelse: Kan holdes fra 40 liter men minimum 60 liter anbefales

Vand temperatur: 25-28 grader

pH: 6.0 - 8.0 (6,8 optimalt)

dH: 5 – 20 (8 optimalt)

Cirkulation: Ingen eller meget meget stille i overfladen..

Beplantning: Tæt beplantet med en masse gode blade eller flyde planter i overfladen.


Som du kan se er alle disse faktorer næsten normale for f.eks et selskabsakvarium...


Hvis det er første gang man ser en skum rede er det nærmest umuligt at se om der er æg i når man ikke ved præcis hvad man skal kigge efter.


Så når det er første gang man har en skumrede er man nød til at vente med at fjerne både hunnen og hannen indtil man kan se at der er kommet en lille hale ud af æggene (det er en god ide at begynde at se godt efter når hannen nærmest konstant står under reden og jager hunnen væk).



(Foto: Typisk skumrede (c) Bo Tvede Larsen)


Det hedder sig at æggene ”klækker” efter 24 timer, men det betyder faktisk kun at halen kommer ud af blommesækken, så de ligner bitte små haletusser. Når det sker fjernes hannen og hunnen og vandstanden sænkes til 5-8 cm. Det er en god ide at tage planterne op inden du sænker vandstanden. Ungerne har intet behov for planterne og det bliver rigeligt svært at holde akvariet rent i forvejen


VIGTIGT! FORSØG IKKE AT VÆRE SMART OG SÆTTE EN LILLE MALLE DERNED TIL AT HOLDE RENT DET ER PRØVET AF EN MAND OG DET ER NOK!! .


Ynglen forbliver som haletusser i 2-3 dage i al den tid må de IKKE fodres da de skal spise sig ud af blommesækken først da den består af livsvigtig proteiner. Når den tid er gået kan de fodres med infusorier som man selv nemt selv kan lave ( en vejledning til dette findes på Eksternt link http://akva-net.hjem.myinternet.dk/infusorier.htm ).


Mine erfaringer er at man skal huske at gå i gang med at lave disse allerede første gang man ser reden ellers er de ikke færdige når de skal bruges, ellers købes en erstatning under navnet ”Liquifry no1” og ”Liquifry no2”. Senere fodres med afskallet artemia eller et micro pulver der indeholder atemia såsom JBL’s ”Novo Tom”. De overnævnte produkter har jeg altid brugt med gode resultater så de kan klart anbefales.


En god retningslinie er at ungerne kan tage foder der er på størrelse med deres øjne...Man siger at i starten skal de fodres meget ofte ca. hver 2 time, men mine erfaringer er at 2-3 gange om dagen er nok hvis man ikke har mulighed for mere.


Hvis man ønsker det kan ynglen flyttes til et yngleakvarium, hvis dette har nøjagtigt de samme forhold som det de kommer fra, det er en god ide at bruge et glas til at flytte ungerne med da de ikke tåle meget berøring. (pas meget på med at flytte dem for meget der dør altid nogen undervejs)


Alt man behøver i akvariet er varme og en luftsten, det er en god ide at købe en af de runde store luftsten ca. 5 cm i diameter så passer det med vandhøjden husk en evt. klemme på luftslangen så ungerne ikke bliver kastet rundt i akvariet...


Der skal skiftes vand hver dag ca. 1/3 til 1/4 del og et godt lille trick at bruge luftstenen til at suge vandet ud med så kommer der ingen unger med. Ligeledes føres vandet også ned i akvariet med en luftslange igen så ungerne ikke bliver kastet rundt. Det er en god ide når man skifter vand at taget halvdelen af det nye vand fra det akvariet de blev født i og den sidste halvdel rent vand fra hanen. Hvis man har mulighed for det øges overlevelsesmulighederne for ungerne betydeligt hvis du bruger blødt vand.


Akvariet skal være dækket helt til så der kommer en høj fugtighed derinde, den er livsvigtig når ungerne skal udvikle deres labyrintorgan..


Det vigtigste er tålmodighed de små fyre vokser meget langsomt og meget forskelligt, en kan være 1 cm og en anden fra samme kuld 3 cm, så bliver forskellen for stor bør de største flyttes så de ikke spiser de små.


Ja, så er der vel kun tilbage, at sige god fornøjelse!


Skulle der dukke spørgsmål op, er man velkommen til at besøge min hjemmeside Eksternt link http://www.akvariehygge.dk/ hvor man under ”Ugebog” kan følge uge for uge hvad jeg gør og hvordan det går med mine opdræt.


Eller skrive til mig på Bo@akvariehygge.dk eller i min gæstebog