Mine hurtige erfaringer med Pelvicachromis roloffi

Forfatter: Hans Martin Kieldsen, Århus Akvarieforening
Oprettet: 09/09-2007 09/09-2007
Sidst redigeret: 07/11-2007 07/11-2007
Oprettet under: Andre afrikanske cichlider
 Del

Pelvicachromis roloffi( Thys van den Audenaerde,1968 )

Dværgcichlider er for mig, noget af det mest fantastiske vores hobby har at tilbyde, og efter at have prøvet en del af de klassiske, går jeg nu mest efter arter, som ikke har den store opmærksomhed i den øvrige danske akvarieverden.

Pelvicachromis roloffi er en af de mindre afrikanske flodcichlider, og netop en af de "oversete" dværgcichlider. Man kan en sjælden gang imellem finde den i forretninger, som besøges af cichlide-entusiaster, men her gør den ikke så meget væsen af sig.

Pelvicachromis roloffi lever i langsomtflydende floder på det Vestafrikanske "hjørne"; Sierra Leone, Liberia og Guinea. Masser af gemmesteder og selskabsfisk i form af ungefødere eller andre rolige småfisk er et must for disse dejlige dværgcichlider.

Slægtsnavnet fortæller os, at den er i familie med klassiske Kribensis, og i forretningens akvarier ligner den også nærmest en kedelig Kribensis uden dennes flotte røde bug. Roloffi er mindre og rundere i kropsfacon end Kribensis og tilsyneladende ikke nær så farvestrålende. Det skal man nu ikke lade sig snyde af.

For mig var de i hvert fald ikke til at stå for, der midt i Planteimportens stemningsmættede akvariebunker, friske og nyligt ankommet fra Guinea. Jeg måtte have to par, og de har absolut været en positiv oplevelse at lægge akvarier til. Ikke blot har de vist sig at være væsentligt mere fredelige end Kribensis, de har også vist flotte og sarte farver. For eksempel har både han og hun ved velbefindende betagende rubinrøde øjne, og i legehumør får hunnen den fantastiske purpur-violetrøde bug, som man også kan se hos hunner af flere andre Pelvicachromisarter. Gællelågs-øjepletten er særdeles pragtfuld hos Roloffi; den changerer i grønt og guld som det fineste nypolerede metal, og som noget helt specielt optræder kulsorte mønstre i finnepragten hos både han og hun, efterhånden som de bliver ældre. Min ynglende huns rygfinne er næsten helt sort, og det er sket ret pludseligt. Måske betyder det også noget for denne voksenudfarvning, at fiskene kommer til værdighed som forældre.

Men ok, Pelvicachromis roloffi er ikke helt så taknemmelig som Kribensis - kun næsten. Den kræver nok en lille smule mere af sin akvarist. Til gengæld er den som sagt en hel del fredeligere, og så er den et par centimeter mindre. Hannen skulle være udvokset, allerede når den når 8 cm, hunnen ved 6 cm, og det kunne jeg forestille mig, vil tiltale en del akvarister. Til sammenligning kan et voksent Kribensis-par med en fyrig han på 12 cm. godt gå hen og fylde lidt rigeligt i fx 128 liter.

Mine vildtfangede eksemplarer er forholdsvis sky (og de kan sætte en fotograf på en hård opgave) på trods af selskab med en pæn flok "Endlers-guppy" og en stime glødelysrasbora,. De er muligvis sky, netop fordi det er vildtfangede fisk; i alle tilfælde må akvariet meget gerne være tæt beplantet - også meget gerne med flydeplanter - og fiskene elsker tydeligvis et meget varieret undervandslandskab med sten og ikke mindst trærødder. De er udpræget bundorienterede og beskæftiger sig konstant med akvivt at gennemsøge bunden efter spiseligt. Dette forekommer mig også at være en vigtig social aktivitet hos unger og forældre, for de gør det ofte i samlet flok, eller i små grupper. Bundlaget tygges grundigt igennem, før det atter spyttes ud, og ungerne er klar til at kaste sig over alt spiseligt forældrene måtte rode op fra bunden. Derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at bunden består af fint, naturligt slebet grus, som er behageligt at tygge og grave i.

Fiskene yngler i huler som deres slægtninge, men de graver ikke nær så meget som visse andre arter. En diskret lille udgravning under en trærod var det eneste det blev til her hos mig, og det kom meget bag på mig, da der en dag pludselig var parkeret en god lille flok unger på et stykke træ umiddelbart uden for den lille hule. Der var knap gået to måneder fra købsdagen, men de var åbenbart faldet godt til i mit høje 180 L. akvarium og hunnerne havde sat rogn af menuen, som var afvekslende og mest bestod af frostfoder: Artemia, Mysis, og Cyclops og dertil ofte nyklækkede Artemia. Et godt foder til de voksne fisk er i øvrigt små regnorm/kompostorm, som de også fik en gang imellem. Nyklækkede Artemia er altid et hit, og hvis der alligevel skal klækkes, bør man også tænke på de voksne.

Jeg havde ellers planer om tilsætning af regnvand til opdræt og troede faktisk det var nødvendigt at sænke vandets hårdhed for at få fiskene i leg, men nåede ikke engang at få spændt den til formålet indkøbte presenning ud, før Roloffierne altså overhalede mig indenom.

Det er nu utvivlsomt bedre med hårdhedsgrader et godt stykke under 10, hvis man vil opnå store kuld (på de naturlige levesteder er hårdheden så lille, at den kan være svær at måle.) Jeg vil tro, at en fuldvoksen Roloffi-hun sagtens kan lægge 100 æg, men vandets beskaffenhed - og altså især hårdheden - er afgørende for, hvor mange unger der bliver til noget. Jeg er nu godt tilfreds med mine ca. 30 stribede og meget aktive unger, som æder næsten alt og vokser ret hurtigt. Så slipper jer også for bøvlet med at komme af med mange unger...

Tiden vil vise om kønsfordelingen hos Roloffiyngelen er lige så påvirkelig af vandets pH, som det forholder sig hos andre medlemmer af Pelvicachromis-slægten. Det er jo noget man er nødt til at forholde sig til, hvis man vil opdrætte disse fisk, for hvad stiller man op med 27 overskydende hanner fra et kuld? Men lad os nu se, min pH ligger en smule under 7, og det skulle give en nogenlunde ligelig kønsfordeling hos fx Kribensis, så mon ikke jeg kan sende i hvert fald 10 par Roloffi ud i verden, og mon ikke de rimelig nemt kan finde nye akvarier hos akvarister der vil prøve denne lille fredelige afrikaner.