Corydoras burgessi

Forfatter: Adrian Payne
Oprettet: 08/09-2008 08/09-2008
Sidst redigeret: 27/05-2010 27/05-2010
Oprettet under: Maller
 Del

Opdræt af Corydoras burgessi, Axelrod 1987

Skrevet af Adrian Payne, oversat af Helene Schoubye


Af de ca 35 arter Corydoras som jeg for tiden har i mit fiskehus, ligger Corydoras brugessi temlig tæt på toppen af min favoritliste. Jeg er klar over at denne art er opdrættet af flere medlemmer af The Northern Area Group for ca. 2 år siden, men jeg tænkte at nogle medlemmer alligevel ville være interesseret i denne beretning om opdræt af arten.



Foto af Corycats.com


Jeg har haft et par C. burgessi i næsten 5 år, de blev fejlagtigt betegnet som C. adolfoi i butikken i Romford, Essex. Hunnen var dengang omkring 5 cm, så et forsigtigt gæt ville være at hun nu er omkring 6 eller 7 år gammel. Jeg fik også mine seks andre fisk på tilfældig måde. For omkring to år siden importerede Wholesale Tropicals i Bethnal Green flere kasser med C. adolfoi, og en dag da jeg kiggede i akvariet i butikken fandt jeg disse C. burgessi og en enlig C. imitator mellem C. adolfoi’erne. Heldigvis viste disse seks fisk sig at være 3 par. Til slut blev alle otte fisk placeret i et 60 x 40 x 45 cm akvarium. Dette blev filteret med et indvendigt Eheim filter og indrettet med trærødder og javabregner. Her blev de i det bagerste soveværelse indtil mit fiskehus blev færdigt i midten af januar i år.

På dette tidspunkt flyttede jeg dette og mange andre akvarier udenfor. Grundlæggende beholdt jeg den samme indretning, bortset fra at javabregnerne blev taget op.


Den 2. februar i år, mens de stod i fiskehuset, blev jeg opmærksom på en øget aktivitet i C. burgessi akvariet. Efter en hurtig undersøgelse fandt jeg 8-12 æg klistret til glasset i det fjerneste venstre hjørne i akvariet. Fiskene legede i fire par, hver han virkede til at jagte ’sin egen hun’ rundt i akvariet før de fandt sammen i den sædvanlige ’T’ position. Hver hun bar 1 eller nogen gange 2 æg i sine bugfinner og æggene blev placeret enten i hjørnerne af akvariet eller rundt om kanten på den foderring til levende foder som var forest i akvariet.


Fra den første leg flyttede jeg 105 æg som blev placeret i et lille opvarmet akvarium med filtreret regnvand. Akvariet blev filtreret af et lille skumpatron filter og en dråbe Myxazin blev tilsat for at reducere antallet af æg som skimlede. Af disse æg var omkring 70 befrugtet og ved en temperatur på 25 grader klækkede æggene på 3-4 dage.


Det første foder var liquifry i de første to dage, herefter fulgte mikroorm og Aquarian yngel foder. Omkring den syvende dag begyndte jeg at miste et ret stort antal unger, hvilket jeg forbinder med at fiskene ikke fik nok ’ordentligt’ foder tidligt nok. Som resultat af dette har efterfølgende yngel fået nyklækkede artemia omkring fjerdedagen og heldigvis har dette problem ikke vist sig igen. Fra denne første leg opfostrede jeg 35 unger. For at få god vækst blev de fodret 3-4 gange dagligt. Dette bestod som regel af mysis, flagefoder og frosne røde myggelarver og da de var lidt større af findelt levende tubifex orme. Væksten hos C. brugessi er meget hurtigere end hos C. adolofi. Enhver akvarist som har prøvet at have yngel med disse ved at de er forfærdelig langsomme. Men det virker ikke som en art, som ræser af sted i vækst ’væddeløbet’.

På dette tidspunkt omkring 2 uger efter den første æglægning, legede en gruppe af C. ellisae for mig. Denne art som lægger æg på bare en 1 mm i størrelse og har produceret yngel som har passeret C. burgessi i størrelse selvom disse havde to ugers forspring.


Vandet i hanerne i den del af Kent hvor jeg bor er omkring 7.2 – 7.5 i ph med 15-18 Gh hårdhed og fiskene legede ved en temperatur på 25 C. Her hvor jeg skriver dette, leger C. burgessi omkring hver 7-14 dag og gennemsnitligt lægger de omkring 20-50 æg hver gang. Den gennemsnitlige størrelse af kuld som vokser op, er omkring 75 % af de æg som bliver lagt. Endvidere ser det ikke ud som om der er et bestemt tidspunkt på dagen hvor de foretrækker at lege. Jeg har observeret dem lege om morgener, eftermiddage og aftener og jeg har endda fundet æg som er blevet lagt om natten.


Denne artikel blev først bragt i The Catfish Association of Great Britain Newsletter i 3 nr. i 1994
Denne artikel bringes med tilladelse fra Allan James, Eksternt link http://www.scotcat.com/