Synodontis robertsi

Forfatter: David Marshall
Oprettet: 08/09-2008 08/09-2008
Sidst redigeret: 27/05-2010 27/05-2010
Oprettet under: Maller
 Del

Synodontis robertsi


Skrevet af David Marshall, oversat af Helene Schoubye


I vores hobby bliver Synodontis robertsi normalt solgt under dens videnskabelige navn, i modsætning til det almindelige navn som Robert’s Synodontis og Storplettet Synodontis. I naturen kommer denne fisk fra det centrale Congo, Lukeria og Egobe flodsystemet.


Synodontis robertsi er medlem af Mochokidae familien. Mochokidae mangler beskyttelsen af benplader, som f.eks. Corydoras har. Naturen kompenserede i stedet ved at sørge for et gennemgående kropspanser som går fra bagved øjnene til halefinnestrålerne. Dette kan afbøde alt på nær de hårdeste slag fra tænder og næb, som kan komme fra dyr og fugle som lever ved vandet.








Synodontis robertsi


Selvom jeg ikke har hørt nogen fortælle om en robertsi knurre (bakket op af det faktum at ’knurrende’ ikke er en del af de almindelige navne nævnt ovenover) når den blivet taget op af vandet, så er dette dog et sekundært forsvarssystem hos størstedelen af Synodontis arterne.


Ligesom hos alle Synodontis er brystfinnestrålerne et ’naturens vidunder’. Da de er meget skarpe yder de beskyttelse (pas på fingeren) samtidig med at de registrerer væksten ligesom årringe på et træ. Brystfinnebenet på alle Synodontis arter er forskelligt, så det bliver et sandt identitetskort som giver fiskekyndig mulighed for, når kødet er fjernet, at fastlægge den sande identitet på arter, som måske var svære at skelne med det blotte øje.


En artsbeskrivelse på Planet Catfish’s internetside beskriver mønstret på kroppen på den art vi her beskriver, som ’giraf-agtigt’ og selv om jeg er enig i dette, så varierer dette mørkebrune og hvide mønster kraftigt mellem de enkelte individer. Det vil de læsere der kender den mere kendte Synodontis angelicus nikke genkendende til. Mønstret kan variere mellem cirkelformede markeringer til streger som hos Synodontis brichardi. Kroppen, som kan nå en maksimal størrelse på 16 cm, har et ophøjet udseende, ligesom Synodontis contractus – med hvilken støre ’ablerti øjne’ også deles.


Taget i betragtning er ligheden med Synodontis contractus, som til sammenligning har mere enkle og jævne kropsfarver, er det ikke så mærkeligt at den ene af dem kan blive udbudt til salg som den anden. Kropsfarverne hos Synodontis caudalis (kløftet halefinne mangler hos robertsi) og visse farvevarianter af Synodontis schoutedeni (mindre øjne og mere gul farvet krop) fører også til at disse to arter nogen gange tilbydes til salg som robertsi. For at se både lighederne og forskellene mellem de omtalte arter besøg artsbeskrivelserne og billedgallerierne både på Scotcat og Planet Catfish på internettet.


Før vi begynder at tale om plejen i akvariet, må vi notere os at den art vi beskæftiger os med kan være meget sart, og er en malle, som trods rigtig god pleje, nogle gange aldrig falder til i akvariet, og bogstaveligt talt svinder hen. Dette starter ofte med at aktiviteten bliver sløvere, og robertsi’en vil opholde sig tæt ved frontruden i akvariet og finde et sted hvorfra den kun flytter sig med små rokkende bevægelser.








Synodontis contractus


Årsagerne til en sådan dårlig situation er ofte:



1. Mislykket fodring. Robertsi kan ofte gå i sultestrejke efter eksporten, hvilket også sker med visse L-maller. Når den først har mistet spisetrangen, kan det ske den aldrig genoptager denne vigtige funktion. Hvis man har et godt forhold til sin forhandler så spørg altid om at få lov til at se en robertsi tage føde til sig før køb.



2. Chok over ’nyt vand’. På grund af dens sarte natur har robertsi brug for at blive placeret i et godt kørende akvarium, med rigtig god filtrering, hvor kun minimale vandskift foretages.


Akvarieplejen begynder med en mindste størrelse på akvariet på 60x30x30cm. Akvariet bør være godt filtreret med en pH værdi mellem 6.2 og 7.5 og temperatur mellem 23 og 27 C. Som dekoration beplantes akvariet godt, og der sørges for huler og beskyttelse med trærødder, ituslåede plantekrukker (som skal have afrundede kanter da robertsi’s skin er blødere end det ser ud til lige ved første øjekast) og små keramiske rør. Middelstore afrikanske tetra er gode som selskab. Da robertsi er en flodmalle bør den ikke holdes sammen med cichlider fra Rift Valley. Som føde tager den småt levende foder og flagefoder.


Hvis man tager ligheden mellem contractus og alberti meget alvorligt kan det sagtens være at robertsi, ligesom disse to maller ikke har den lange naturlige livslængde, som kan være over 20 år. Dette ses hos en del Synodontis, bla den velkendte decorus og eupterus malle.

Sørgeligt nok, er der, ikke endnu, nogen meldinger om at robertsi har formeret sig indenfor akvarieverdenen. Studier i naturen tyder på at faste par dannes under Congo’s regntid, og at mørkt farvede æg spredes over det tilstedeværende bundlag i åbent vand.


Som et sidste punkt må vi nævne at Synodontis robertsi ikke altid er lige til at finde, og derfor kan priserne hos forhandlere være meget høj. Nogen gange endda lige så høje som de priser der tages for Synodontis angelicus.


Billedet af Synodontis robertsi af Kevin Webb, og billedet af contractus er taget af Eksternt link http://www.scotcat.com/ der via Allan James har givet os tilladelse til at publicere denne artikel.