Corydoras (pansermaller)

Forfatter: Thomas Sass Pedersen
Oprettet: 08/09-2008 08/09-2008
Sidst redigeret: 18/12-2009 18/12-2009
Oprettet under: Maller
 Del

Corydoras (pansermaller)

Jeg vil starte med at fortælle hvordan jeg fik interessen for disse små maller. Det hele startede nemlig hos min kammerat allerede inden jeg selv havde taget mig sammen til at få mig et akvarium. Jeg sad altid, når vi sad og snakkede eller så film, og gloede på akvarierne, og de fisk der fangede mig var de små maller. Ikke fordi de var farvestrålende, men mere den mystik de havde. De var heller ikke de mest aktive fisk, men de var interessante, for man skulle kigge lidt mere efter dem. Og da den ene blinkede med øjet til mig, da var jeg solgt!




Corydoras sodalis, (c) Johnny Jensen, Akvariefoto.dk

Jeg fik så købt mig et akvarium for et par år siden, og jeg skulle jo selvfølgelig have pansermaller i. Jeg fik købt fisk, og i mellem var der 5 Corydoras sp. (jeg fandt senere ud af at det var C. sodalis). De døde desværre, da jeg valgte et forkert bundlag til dem, hvor de mistede skægtrådene, og scalarerne (Pterophyllum scalare) gjorde også sit indhug i bestanden ved at nappe i deres finner, hvorefter 4 døde af svampeinfektion (den sidste lever endnu, og jeg har desværre ikke fundet nogle artsfæller til den).

Lidt almen viden:
Til det mere videnskabelige. Corydoras-slægten er en af de større mallefamilier, og med over 100 repræsenterede arter er der lidt for en hver smag. Corydoras tilhører familien Callichthyidae som også indeholder slægterne Aspidoras, Brochis og Hoplosternum. De er alle kendetegnet ved at skællene er erstattet af benplader.
Typiske kendetegn for Corydoras-slægten er den nedadrettede mund omgivet af 2 par skægtråde, der danner en form for tragt ind til munden. Disse skægtråde er vigtige for fisken, da de indeholder en masse smags og lugteceller, og fisken smager først med sine føletråde, og derefter beslutter den om den vil spise maden. Et andet kendetegn for fisken er fedtfinnen, der sidder mellem hale og rygfinne. Desuden kan den kendes på at kropsformen er rimelig koncentreret forrest på kroppen, og så de førnævnte benplader.

Ofte vil du opleve at dine Corydoras svømmer op til overfladen, hvor det giver et lille plask. Den funktion dette har, er at fisken sluger en mundfuld luft. For Corydoras kan nemlig optage ilt via luften, og måden der sker på er, at den sluger en mundfuld luft, som sendes ned i tarmsystemet, hvor yderligt siddende blodkar kan optage ilten direkte fra luften. Denne opførsel er meget naturligt, og skal ikke betragtes som et tegn på at der ikke er meget ilt i vandet. Fiskene har ”opfundet” metoden ved de biotoper den lever i, hvor der ikke er altid er lige meget ilt i vandet, og har derfor udviklet dette supplerende åndedrætsorgan.




Corydoras aeneus, (c) Johnny Jensen, Akvariefoto.dk

Corydoras er en stimefisk, og jeg vil derfor foreslå alle at holde fiskene i en stime på mindst 7 og gerne flere eksemplarer. Det behøver ikke være samme art af Corydoras, og man behøver ikke være bange for krydsninger, da fiskene ikke parrer sig med andre arter af samme slægt.
Man læser mange steder at maller er akvariets skraldemænd. Ikke noget kunne være mere forkert, mallerne kræver ligeså godt foder som alle andre fisk, og skal ikke bare leve af efterladenskaber fra de andre fisk. Vær derfor sikker på at når du fodrer, at der så kommer noget ned på bunden som mallerne kan få.

Som foder kan der næsten anvendes alle typer normalt foder. Fiskene tager gerne flagefoder, mallepiller. Derudover er de især glade for myggelarver, og mine tager både frosne og levende, og er næsten et must, hvis de skal fodres op til leg.

Akvariet:
Akvariet til Corydoras kræver ikke nogen synderlig speciel indretning. De eneste krav vil jeg sige er, at bundlaget er fint. Enten i form af sand eller fint rundt grus. Glem alt om grus og sand med skarpe kanter, da fiskene mister skægtrådene på disse. Desuden kan det anbefales at man ved vandskift bruger en slamstøvsuger, som roder lidt rundt i bunden, så eventuelle gasser kommer op fra bunden.
Så det optimale er sand med en diameter på op til 2 mm. Desuden bør akvariet indeholde nogle gode skjulesteder, hvor fiskene kan trække sig tilbage til, hvis de skulle blive skræmt eller noget andet. En anden god ting at have i akvariet er nogle store flader der er hævet lidt over bunden. Fiskene elsker at ligge her og drive den af, og kan ligge på sådan en sten, rod eller noget andet i lang tid uden at lave andet end at kigge ud over akvariet.




Corydoras aeneus "albino" (c) Johnny Jensen, Akvariefoto.dk

Fiskene er som sagt stimefisk, men derfor behøver du ikke holde dig til kun at have Corydoras i akvariet. Det er de perfekte fisk at have i et selskabsakvarium eller i et sydamerikansk biotopakvarium, hvor de ville passe godt ind med diverse mindre tetraer mm. Søg dog for ikke at holde dem sammen med fisk, der bider i finner eller på anden måde gør fysisk skade på dine fisk.

Opdræt:
Legen foregår ved at fiskene et stykke tid forud renser en glat overflade grundigt af for skidt. Hannerne vil herefter jage en rogntung hun rundt i akvariet, hvor de berører hende med deres skægtråde. Dette står på i et stykke tid, hvor efter at en han svømmer ind foran hunnen, og hun holdes mellem hans krop og hans brystfinne (dette kaldes T-positionen).
De vibrerer herefter begge kraftigt med kroppen, hvor hunnen frigiver nogle æg (varierer alt efter art), som placeres i en lille lomme, som hunnen danner med sine bugfinner. Hannen frigiver noget sæd i vandet, som hunnen svømmer igennem, og æggene befrugtes, og hannen giver slip på hunnen.
Hun svømmer så rundt i akvariet, hvor hun leder efter et egnet sted til at afsætte æggene på (det er ikke nødvendigvis på den rengjorte flade). Denne procedure gentager sig indtil hunnen ikke har flere æg.

Det er selvfølgelig også muligt at opdrætte fiskene i et opdrætsakvarium, og akvariet behøver ikke være større end 10 liter, og eksperterne siger at det ikke er nødvendigt med et bundlag. Man flytter herefter en rogntung hun over i akvariet, sammen med 2 eller 3 hanner, som er egnede til opdræt. De vil så lege i akvariet, og hvis ikke dette lykkedes er det en mulighed at sænke vandstanden over et par dage, og erstatte det udskiftede vand, med rent vand, som er et par grader koldere. Dette skulle kunne få de fleste arter Corydoras i leg på meget kort tid, vel at mærke hvis de er klar til det.
Når fiskene så har lagt æg, kan du vælge at flytte fiskene, og lade æggene klække i akvariet, eller du kan flytte æggene. Det skal dog gøres indenfor forholdsvis kort tid, da æggene kun i de første par timer har evnen til at klæbe og bliver hårde. Til dette kan man anvende et barberblad (jeg har ikke selv gode erfaringer med dette) eller man kan bruge fingrene, og forsigtigt fjerne dem. Sørg for at de er under vand hele tiden. Klækningen varierer også alt efter art, men regn med omkring et sted mellem 2 - 7 døgn afhængig af temperatur.

Æggene bliver normalt farvede, og æg der ikke udvikler farve er ikke blevet befrugtet, og bør fjernes hurtigst muligt, for ikke at få skimmel i klækningsakvariet. Når æggene så er klækket, vil der på bunden ligge nogle små larver, der har blommesæk og ikke svømmer. Blommesækken er brugt efter ca. 1-2 døgn, hvorefter man skal til at fodre med småt foder, gerne artemia.




Corydoras paleatus, (c) Johnny Jensen, Akvariefoto.dk

De arter der skulle være de letteste at få i leg er C. paleatus (plettet pansermalle) og C. aeneus (kobberpansermalle).
Husk på dette er kun min måde at gøre det på, og de enkelte fisk krav til opdræt kan være helt anderledes. Især de langsnudede varianter af Corydoras skulle sætte helt andre krav til opdræt. Desuden kan du læse mere i artiklerne ”Corydoras paleatus” og ”kobberpansermallen” her på siden.


Litteratur:
Politikens akvariebog – Jens Meulengracht-Madsen
Aschehougs store akvarieleksikon – Mary Bailey & Gina Sandford
Back to nature, Maller – David Sands
planetcatfish.com