Hvor mange scalare arter findes der?

Forfatter: Ib Vestergaard
Oprettet: 08/09-2008 08/09-2008
Sidst redigeret: 27/05-2010 27/05-2010
Oprettet under: Sydamerika
 Del

Hvor mange scalare arter findes der?

Version 1.1



Pterophyllum leopoldi - (c) Johnny Jensen Eksternt link http://www.akvariefoto.dk/




En Pterophyllum scalare er ikke bare en Pterophyllum scalare. Der er tre anerkendte medlemmer af slægten, men en gang var der 5. Hvilke scalarer findes der egentlig og hvilke kan vi regne med at der findes? Det handler denne artikel om.

Den første beskrivelse af en scalare blev foretaget af Hinrich Martin Lichtenstein i 1831.

Der er ikke nogen der ved meget om den. Man ved at den blev fanget i Brasilien. Den kom sandsynligvis til det zoologiske museum i Berlin, hvor den lå i sprit indtil den forsvandt. Muligvis er den samme fisk senere blevet beskrevet af andre forskere. I det mindste foreligger beskrivelser ud fra et eksemplar som blev fundet i museet.

I løbet af 1800 tallet var der flere beskrivelser og diskussioner om tilhørsforhold som det vil føre for vidt at omtale her.

Den fik i løbet af denne tid sine synonymer: Platax scalaris, Zeus scalaris, Pterophyllum eimikei.



Pterophyllum leopoldi - (c) Johnny Jensen Eksternt link www.akvariefoto.dk



Indtil 1862 var det en udbredt opfattelse at der var tale om flere scalare arter, men i dette år skærer Günther igennem og navngiver alle Pterophyllum scalare. Så var den diskussion afsluttet!

Sådan er det frem til 1903. I dette år fanger man en scalare i den øvre del af Orinoco floden i Venezuela. Den er større end de hidtil kendte. Pellegrin giver den navnet Pterophyllum altum.

Altum betyder høj på latin og det er netop det der giver navnet til denne tydeligvis anderledes scalare.

I 1927 importerer Eimike 5 eksemplarer af en scalare til Tyskland. De stammer fra Rio Negros udmunding i Amazonfloden.

Året efter beskriver Dr. Ahl denne scalare som en ny art. Han navngiver den efter Eimike. Navnet er Pterophyllum eimikei.

I 1957 foretager dr. Leonard P. Schultz en revision. Efter denne revision er der kun tre arter:

Pterophyllum scalare, Pterophyllum eimikei og Pterophyllum altum.

10 år senere reviderer han igen. i denne revision undersøger han også Pterophyllum dumerilii og Pterophyllum leopoldi. Hans konklusion er at de er én og samme art. Desuden anerkendte han Pterophyllum altum, men med forbehold. Pterophyllum scalare opdelte han i to underarter – den ene Pterophyllum scalare scalare fra Orinoco,

den anden Pterophyllum dumerilii fra Rio Negro.

I 1986 fretager dr. Sven Kullander, Zoologiska Museet, Stockholm den seneste revision. Dr. Kullander når til den afgørelse, at Pterophyllum eimiki og Pterophyllum dumerilii er synonymer for Pterophyllum scalare.

Han anerkender desuden Pterophyllum altum og Pterophyllum leopoldi som selvstændige arter.

Er dette det endelige svar på spørgsmålet om scalarer?

Næppe – Lichtensteins geografiske angivelse af Pterophyllum scalare ”østlige Brasilien” er mildt sagt ikke præcis. Der findes billeder og ikke godkendte beskrivelser af andre scalarer, så spørgsmålet om hvor mange scalarearter der egentlig findes er stadig uafklaret.

Hvad er Red shoulder og Red tail?

Der kendes nogle scalarer som kun har disse pop. navne. De kan være kulturformer, men måske er de ikke beskrevne naturformer? De områder i Sydamerika, hvor de lever er vanskeligt fremkommelige. Også i den forbindelse må vi tage afstand fra frembringelsen af kunstige former. De vil kun øge forvirringen yderligere.

Denne artikel er skrevet af @kva-net's redaktør. Oplysninger er fundet forskellige steder på Internet.

Denne artikel bringes med tilladelse fra @kva-net - det elektroniske akvarieblad Eksternt link www.akva-net.dk (copy right)