Malawi-søen – en truet biotop?

Forfatter: Ib Vestergaard
Oprettet: 08/09-2008 08/09-2008
Sidst redigeret: 26/05-2010 26/05-2010
Oprettet under: Bevaring
 Del

Malawi-Søen – en truet biotop?

Version 1.1

Malawi-Søen er verdens 9. største sø og den 3. største i Afrika.

Den er hjemsted for mange endemiske cichlider.

Er dens enestående fauna af cichlider truet på kort eller længere sigt?
Alt dette og meget mere handler denne artikel om.




Foto: copyright MalawiCarsten

Hvad hedder søen? Da Dr. Livingstone på en af sine mange ekspeditioner i Afrika nåede til søen, spurgte han en indfødt fisker om søens navn. ”Nyasa” lød svaret. Dét navn fik den så af europæerne, der ikke kunne vide, at Nyasa simpelthen betyder ”sø” på det lokale sprog.

I Malawi, som har søens vestlige og sydlige del, hedder den Malawi-Søen, det gamle navn ”Nyasa-Søen” forsvandt, da landet fik navneforening fra Nyasaland til det nuværende Malawi. Cichliderne fra søen hedder således også Malawi cichlider.

Navnet Malawi-Søen er en sandhed med modifikationer. Det svarer lidt til at man i Danmark siger Flensborg Fjord, det hedder den da, men syd for grænsen kalder flertallet den for Flensburger Förde, hvilket jo også er dens officielle navn i Slesvig Holsten, eller Schleswig-Holstein, som delstaten jo hedder officielt.

Altså søens navn afhænger af hvilken del man taler om. I Tanzania hedder den fremdeles Lake Nyasa og i Mocambique Lago Niassa.

Disse lande har absolut ingen planer om at ændre navn på deres dele af søen.

I det meste af den nyere akvarie litteratur taler man generelt om Malawi cichlider.

Det vil stort også være tilfældet i denne artikel, og andre steder på @kva-net, men helt korrekt er det ikke.

Ligeledes vil søen i denne artikel blive omtalt som Malawi-Søen, med nogle undtagelser når det helt specifikt handler om territorier i Malawis nabolande.




Foto: copyright MalawiCarsten

Hvad truer Malawi-Søens fiskefauna?

Der er 2 hovedparametre som er helt afgørende:

Overfiskning og økonomisk aktivitet.

Begge er de med til at nedbringe bestanden.

Fra 1988 til 1992 faldt erhvervsfiskeriet på søen med 20 %. Dette problem har store økonomiske og miljømæssige konsekvenser for de tilgrænsende lande, der alle hører til Afrikas fattigste.

Malawi-Søen dækker et areal på 22.490 km2.

Søen har på mange områder betydning for befolkningerne omkring den.

Vigtigst er dens muligheder for fiskeri.

Fiskene fra søen, især cichliderne, har altid haft stor betydning som ernæring. Man fanger fiskene, tørrer dem i solen. De tørrede fisk males og koges sammen med majs- eller hirsemel til en tyk grød.

Hvorfor er fiskeriet en trussel mod bestanden.nu?

Fiskeri er en urgammel levevej for befolkningen langs Malawi-Søens bredder.

Hvorfor er den så pludselig blevet en trussel? Årsagen er den høje befolkningstilvækst.

I Malawi udgør fisk ikke mindre end 70 % af den mængde animalsk protein som befolkningen indtager.

Mængden af spist fisk stiger analogt med befolkningstallet.

Samtidig er fiskeriet blevet mere effektivt.

Man er efterhånden også begyndt at fange fisk, som hidtil ikke har været efterstræbt.




Foto: copyright MalawiCarsten

The Malawi National Wildlife Organization har lavet en undersøgelse omkring fiskerlandsbyen Chembe.

Studiet fandt sted i perioden 1910 – 1992. I denne periode voksede landsbyens befolkningstal fra 555 til 4.671 personer.

Efterspørgslen efter animalsk protein steg tilsvarende og det samme gjorde antallet af fiskere i Chembe.

Malawis del af søen leverer ikke blot fisk til lokalbefolkningen.

De tørrede fisk er (var?) en eksportvare til ikke blot andre dele af Malawi, men også til andre afrikanske lande.

Anslået beskæftiger fiskeriet, direkte eller indirekte, 230.000 mennesker.

Fiskeriet i et par data

I 1987 var det samlede fiskeri fra søen på 88.586 tons, af hvilke 101 tons blev eksporteret.

I 1991 var det samlede erhvervsfiskeri på 63.000 ton, af hvilke 3 tons blev eksporteret.

I 1993 var den samlede fangst på 69.500 tons, af hvilke 0 tons blev eksporteret.

Tallene viser den dramatiske nedgang, som ikke skyldes fangstbegrænsende restriktioner.

Malawis regering søger gennem forskellige tiltag at regulere fiskeriet.

Ofte er der tale om skrivebordsarbejde, udtænkt langt fra de almindelige fiskeres hverdag.

Som allerede nævnt har befolkningen fisket i århundreder og har svært ved at forstå fredning i bestemte måneder.

Fredningen lægges som regel i fiskenes lege- og yngletid.

Der er i dag flere slags fiskeri i Malawi-Søen.

Der er moderne fiskerbåde, der kan tage på fiskeri fra den ene ende af søen til den anden. Og så er der de traditionelle småfiskere, der kun fisker langs bredden i umiddelbar nærhed af deres hjem.

Deres både er simple kanoer, der slet ikke egner sig til langturssejlads.

Småfiskerne lever og arbejder som de har gjort i generationer.

De fisker i fiskenes yngleområder.

Dét har de altid gjort og bestanden har kunnet tåle det, men problemet er, at de er blevet flere.

Mange steder har fiskeriet passeret den kritiske grænse.

Da mange arter lever endemisk på meget begrænset areal, hvorfra de aldrig vandrer bort.

Derfor er mange Malawi-cichlider allerede stærkt truede – nogle måske udryddet for altid.

Småfiskerne forstår og accepterer ikke regeringens restriktioner og de vil fortsætte med deres fiskeri i den udstrækning – og den er væsentlig –

at regeringen ikke effektivt forstår at håndhæve sin politik.




Foto: copyright MalawiCarsten

En anden trussel er befolkningstallets stigning.

Da Malawi blev selvstændigt i 1964 havde landet 4 mil. indbyggere.

I dag anslår man, ingen kender det nøjagtige tal, at der bor 9.5 mil. mennesker.

Befolkningstilvæksten er på 3,3 % p.a. Oven i denne tilvækst i landets egen befolkning, modtog Malawi anslået 910.000 flygtninge fra Mocambique.

Denne byrde er nu næsten borte som følge af mere fredelige tilstande i det store naboland.

Overbefolkningen betyder også øget dyrkning af landbrugsjord omkring søen.

Landbruget er ikke ligefrem ”økologisk”, der bruges kunstgødning og sprøjtemidler.

En del af disse stoffer afvandes i søen med et forringet miljø som følge.

Økonomien og dens betydning Udbredt fattigdom spiller en afgørende rolle i truslen mod søens miljø.


88 % af befolkningen i Malawi lever af landbrug.

I Mocambique og Tanzania er procenten ikke mindre.

Fattigdommen skyldes ikke mindst den næsten helt manglende industrialisering, hvilket kan siges at være held i uheld.

Et industriland med grænse til søen ville med en mangelfuld miljølovgivning være en katastrofe.




Foto: copyright MalawiCarsten

Truslen mod Malawi-cichliderne og den økologiske balance.Søens økologiske balance er truet af fiskeriet. Både antal og artsrigdom vil formindskes. Det får også betydning for andre dyr, som f. eks. fugle, der traditionelt har levet af søens fisk og har kunnet gøre det i et bæredygtigt omfang.

Risikoen for udsætning af fremmede fiskearter er også til stede.

Et skræm- mende eksempel er udsætningen af nilaborren i Victoriasøen.

Denne faunaforurening, der angiveligt skete for at give fiskerne nye fangstmuligheder, udgør en alvorlig trussel mod søens cichlide bestand. Mange miljøfolk og videnskabsmænd advarer med god grund mod de risici som nilaborren og lignende udgør for de østafrikanske søers enestående miljø og fauna.

Set på den baggrund er akvariehold af Malawi-cichlider af stor betydning.

Den dag kan snart komme, hvor bevarelsen af en art kun kan ske på baggrund af akvaristernes bestande.

Derfor skal vi også afholde os fra krydsninger og bizarre ”papegøje- og blomster cichlider”, hvis de skulle dukke op blandt malawi akvarister.

Denne artikel er skrevet af @kva-net's redaktør.
Kilder: Ad Konings, Malawi Cichlids in their Natural Habitat, Zevenhizen, 1989. Artiklen Lake Malawi in Trouble. Forfatter ?, TFH, juli 1996.
En del oplysninger er hentet i marts 2003 på Eksternt link http://web.mit.edu/africantech/www/articles/Lake_Malawi.html


Denne artikel bringes med tilladelse fra @kva-net - det elektroniske akvarieblad Eksternt link www.akva-net.dk (copy right)