Hmf - Hamburger Måttefilter

Forfatter: Line Sörensen
Oprettet: 08/09-2008 08/09-2008
Sidst redigeret: 18/12-2009 18/12-2009
Oprettet under: Teknik
 Del

HMF – Hamburger Måttefilter




Billede venligst udlånt af Ing. O. Deters



Dette filtersystem vinder mere og mere udbredelse, omend det nok endnu ikke er slået rigtigt igennem i Danmark.


HMF er et indvendigt filtreringssystem i akvariet, som i al sin enkelhed består af en kraftig stor filtermåtte, et klartvandskammer bagved, og en pumpe til at lede vandet tilbage på akvariesiden.


Systemet har sine fordele, men også enkelte ulemper. Jeg vil her gengive de oplevelser, jeg har haft med systemet det sidste halvandet år, de informationer jeg har samlet, samt de diskussioner som jeg har fulgt.


Historie


HMF er opfundet af Ing. Olaf Deters. Hans hjemmeside Eksternt link http://www.deters-ing.de/ leverer enhver tænkelig oplysning omkring akvaristik, samt naturligvis HMF. Han har desuden skabt et forum Eksternt link http://www.aquaristikimdetail.de/ , og temmelig mange af indlæggene handler netop om HMF.


Hvorfor vælge HMF


Enten ud fra önsket om et indvendigt filtreringssystem, som overhaler ethvert andet indvendigt system – eller som et ligeværdigt system til de udvendige filtre, men til en langt lavere pris.. Eller blot udfra ren trang til gör-det-selv udfoldelse.


Fordele ved HMF



Billigt !

Eminent filtreringssystem.

Absolut vedligeholdelsesfrit !!! (Hvis korrekt dimensioneret, monteret og med en smule held).

En hel del forskellige udformningsmuligheder.

Absolut sikkert for yngel.

Overfladen af filtermåtten danner med et utal af mikroorganismer et godt födegrundlag for yngel.


Ulemper


Et HMF filter tager plads væk i akvariet.

Absolut uskönt, men der kan pyntes på det.

Et HMF filter, som alligevel stopper til, er en meget træls affære.

Der skal en lille smule gör-det-selv lyst til.


Princippet


Vandet kan KUN passere igennem måtten – der må ikke kunne trækkes falsk vand med ind (altså vand udenom måtten). Bag måtten skal der være et klartvandskammer. Dette kammer kan være meget lille – blot en sprække bag måtten på 1-2 cm er tilstrækkeligt. Pumpen fjerner vand fra dette kammer – nyt vand löber til igennem måtten. Klart nok, vil man mene. Måske uden at have indset finessen. Nyt tilströmmende vand vil være ligelig fordelt over hele måttefladen. Havde man alternativt pakket pumpen helt ind, tager vandet den korteste vej – lige mod indsugning. Dette område vil da hurtigt stoppe uhjælpelig til, medens resten ligger ubrugt hen.


Indkøb af filtermåtte



Måtterne kan typisk köbes i målene 50x50 cm, eller 50x100 cm – större findes dog.

I tykkelserne 3, 5 og 10 cm.

3 cm egner sig kun til helt små HMF, da det ellers med kun 3 cm er for instabilt.

5 cm leverer nok filteroverflade og er stabilt.

10 cm er meget stabilt, men bakteriefloraen vil kun befinde sig i måttens förste få cm, resten vil være ubrugt.

Desuden forefindes måtterne i 3 grovheder: fin – mellem og grov.

Typisk er måtten skrigende blå. Dette fortager sig efter drift og bliver mere „akvarierigtigt“.


Her et lille eksempel: Det ny blå stykke er sat ind til sammenligning.





Det ER muligt at få filtermåtterne i sort for eksempel. Måtterne farves faktisk blå, og över forbrugere pres og interesse nok, vil der nok også dukke forhandlere op, som hjemtager måtterne i sort i stedet. Især hvis man ved, at det egentlig blot er et spörgsmål om farvebestilling. Når een forhandler kan – kan en anden vel også J. Sort leveres vist desværre endnu ikke i Danmark.


Dimensionering


Det eneste korrekte jeg her kan göre, er at henvise til Ing. Olaf Deters side med beregningsværktöjer Eksternt link http://www.deters-ing.de/Berechnungen/Berechnungen.htm - rul ned til Die erforderliche Mattengröße eines Hamburger Mattenfilters. Her kan man indgive måttestörrelser, pumpestörrelser m.v.


De reelle formler, der ligger til grund, vil nok ellers skræmme en del væk. Ifölge Deters bör man overholde et gennemlöb af måtten på 5-10 cm / min. Desuden holde et gennemlöb af akvariet på 1-2 gange i timen.

En grov forenkling fra min side:


Tag en måttes effektive areal – divider med 2, hvilket er lig pumpeydelse i timen. Altså en måtte på 1000 cm2 skal bruge en pumpe på 500 l/timen. Dette giver et gennemlöb på 8,33 cm/min – altså fuldt ud indenfor reglen.

Olaf Deters selv er altid den förste til at anföre, at så nöjagtigt skal man heller ikke tage det.


Effektivt areal er et begreb, man lige skal bemærke.. Har man for eksempel et bundlag på x cm, tæller disse jo fra. Eller monteringsvinkler, sandblænder m.v. til at holde måtten, vil også tælle fra.


Önsker man et serie måttesystem, skal kun ét måttestykke danne dimensioneringsgrundlag. Uanset om der kommer x antal måtter bagved. Grunden er netop gennemströmningshastigheden, som jo ikke ændrer sig grundet flere måtter. Man må altså her ikke gå ud fra total måtteflade.

Valget af måttegrovhed vil jeg her före ind under dimensionering.


De meget fine måtter leverer meget hurtigt totalt klart vand. Ulempen med dem er alt for ofte tilstopning. Jeg har nu en enkel finporet måtte til at köre på andet år. Men akvariet er meget svagt besat. Måske de med held kan klare et normalt besat akvarie lige efter bogen, men jeg vil ikke anbefale det, med mindre man gör sig klart, at man kan löbe ind i problemer.


Den mellemgrove måtte svarer til den gyldne middelvej. Leverer ret hurtigt klart vand, men har en god levetid – selv med let overbesætning eller belastende beboere.


Med den grovporede måtte vil jeg mene, at man begiver sig ud på desparationens vej. En grovporet måtte vil ikke lige stoppe til – det er klart – men de er mig bekendt en halv evighed om at blive kört så godt ind, at de kan levere klart vand.


For lange akvarier vil jeg anbefale at dele dimensioneringen over 2 og installere 2 HMF istedet.


Körer man ikke med akvarier lige efter bogen – læs: opdrætsakvarier eller meget belastende beboere, skulle man måske overveje, at dimensionere efter belastningen istedet for akvariestörrelsen. Forholdet mellem måtte og pumpe skal man dog stadig overholde.


Dette har jeg fået hövl for flere gange, men personligt synes jeg, at det virker logisk, at man for et storciklideakvarie, et malleakvarie eller lign., ikke kan gå ind med normal dimensionering. Altså har jeg flere gange gjort „overdimensionering“ stik imod de typiske regler, og löbet ind i langt færre problemer end andre, som deler min interesse for ret belastende fisk.

Der anföres som grund imod overdimensioneringen, at bakteriekolonierne ikke vil være tilstrækkelig tætte til at yde optimal nedbrydning. Som jeg personligt ser det og har oplevet det, leverer mine beboere så meget ekstra ammunition, at de sagtens kan underholde en ekstra dimensionering.


Dog må jeg sige, at de har skam ret. Og jeg også – synes jeg selv.. Et enkelt af mine akvarier har egentlig ikke overdimensioneret filter, men er derimod underbesat. Samme sag selvfölgelig. Og det fungerer bare ikke helt så godt biologisk eller driftsmæssigt, som andre af mine akvarier.


Så for meget af det gode – er ikke altid godt. Man får med HMF en stor filterflade, som löbende skal forsynes tilpas med næringsstoffer for at virke optimalt..


Montering



Står akvariet tomt, har man alle muligheder.

Först og fremmest må man jo göre sig klart, hvilken variant man önsker.

Besög Deters side og hent inspiration.

Her de typiske varianter:


Det buede HMF (se evt. det förste billede)



Her fastklæbes lodrette holdere henholdsvis på gavlglas og bagglas. Dette kan jo kun foretages i tomme akvarier. Måtten, som er af noget större dimension, sættes ind bag. Måtten gör da en let bue udad. Dette er nok den mest stabile variant overhovedet, da der skal en hel del tilstopning til, för den fra at bue udad, begynder at bue indad.


Det buede HMF midt i akvariet



For så vidt samme monteringsmåde – blot midt i akvariet. Godt til större / længere akvarier, hvor man kun önsker et enkelt HMF, men samtidig har en stor flade, som “skal nåes“.


HMF over gavlen


Sådan startede hele HMF ideen mig bekendt. Denne metode er utrolig nem og hurtig at installere, og fremfor alt mulig at montere i allerede etablerede akvarier. Måtten udskæres, så den er en anelse bredere end akvariet. Herved står den let i spænd. Ulempe: ved stærk belastning og tilstopning af måtten til fölge, vil måtten lettere kunne klaske sammen, bue indad og miste sin funktion, dels fordi klarkammeret forsvinder og dels fordi der så bliver trukket falsk vand ind.







HMF som klodsfilter



Disse klodsfilter kan iövrigt köbes færdige. Eller man har måske en filtermåtte på 10 cm tykkelse, som man fræser/skærer/borer en kanal i i midten til klartvandskammer.

Eller alternativt, man klæber måttestykker sammen med akvariesilikone. Dette arbejde skal göres solidt, og man skal helst sikre, at silikonen trænger godt ind i klæbefladen på måtten. Måske man kunne göre en eller flere „snitkanaler“ i måtten, som fyldes godt med silikone?

Laver man f.eks. en klods af 4 stykker måtte, kan man med 15 cm sider få en flade på 3000 cm2 for en akvariehöjde på 50 cm og med mindre „bundspild“ end andre varianter. Men skal alle 4 sider fungere, kræves det, at vand kan cirkulere frit på alle sider. En smule er nok på de 2 bagsider, men dette kan hurtigt blive til en fiskefælde! Ergo sætter man hurtigt beskyttelsesanordning op, hvorefter slammet begynder at hobe sig op bag filteret.


HMF som hængefilter



Begrebet havde jeg hört let omtalt, og med lyst til at eksperimentere for fuld udblæsning, skabte jeg en anordning, som ikke tog plads væk fra bunden. Sådan mere en klods midt i.

Egentlig fungerede de udemærket biologisk set. Men hvad de ikke tog væk fra bunden , tog de jo så blot væk et andet sted. Uskönt var een ting, det var mig bevidst fra starten, men jeg måtte konstatere, at der forblev langt mere smuds på bunden, når filteret ikke rigtig havde „fat“ allerede fra bunden af.


Sandblænde


Mange sværger til en sandblænde foran HMF. Denne skabes af en strimmel plexiglas – opvarmes let i ovnen og böjes herefter i form (brug handsker!). Denne fastklæbes så i bunden af det tomme akvarie.

Selv har jeg aldrig brugt denne blænde, og ser egentlig ingen grund til det. Naturligvis er det rart at have en blænde i fald, man skal fjerne sit HMF, men det regner man jo egentlig ikke forlods med. Desuden er det jo ganske let at suge sandet væk lige foran, hvis det skulle blive nödvendigt – eller med grus skubbe det lidt væk. Desuden lukker bundlaget for eventuelle små utætheder mellem måtten og bunden.


Pumpevalg



Man har fundet den pumpestyrke, man skal bruge og står nu og skal vælge et fabrikat. Da jeg ikke önsker at promovere den ene type frem for den anden, vil jeg nöjes med at give fölgende råd med på vejen:

Småt er godt ! Man har ikke meget plads at göre godt med, og der findes udemærkede virkelig små pumper.


Let er godt! Visse kvalitetspumper kan være uhyggelig tunge, hvilket ikke er så fordelagtigt.


Studse er godt! Udlöbsstuds, som kan påmonteres slange, er et must. Yderligere studs på indsugning giver langt flere muligheder.

Jo kraftigere pumper, jo mere opmærksom på eventuelle resonnans problemer. Nogle pumper er absolut lydlöse – indtil man får den ide at montere dem på glasset med sugekopper. Kan give stöjproblemer, som kan höres i nærliggende rum !!!


Pumpemontering



Oftest vælger man at placere pumpen bag måtten – så er den pænt af vejen.

Alternativt kan man overveje at placere den i selve måtten.

Eller slutteligt på akvariesiden af måtten og före slange ind til klartvandskammeret.


Uanset monteringsmåde bör man placere pumpeindsugning i den överste tredjedel af klartvandskammeret. Der skabes en del god mulm som lægger sig bag måtten, og er pumpen monteret for langt nede, risikerer man at fordre dette tilbage i akvariet.


Alt for langt oppe bör man heller ikke montere den. Man bör regne med, at der kan komme fald i vandstand bag måtten - i normaltilfælde på op til 5 cm.


HMF i drift



Måtten er kommet i drift, og ofte vil man opleve nogle af fölgende driftstilstande:


Man kan i starten opleve svævepartikler i vandet (dette berettes der ofte om, men jeg har nu ikke rigtig oplevet det) Dette forsvinder, så snart måtten får en vis driftstilstand.


Måtten bliver löbende det förste stykke tid mere og mere snavset. Og endnu mere snavset. Dette forsvinder pludselig på mirakulös vis (efter en 2-3 mdrs driftstid måske). Tidshorisonten har jeg ikke rigtig bidt mærke i, men jeg har oplevet det flere gange.


Måtten begynder at se fluffy hvidlig ud. Såfremt denne tilstand er lignende bakteriel forårsaget som ved trærödder, skulle det være harmlöst. Jeg bryder mig ikke om synet, og slammer det let væk. Ofte er det löst med det – eller det forsvinder blot helt af sig selv.


Bagsiden af måtten i klartvandskammeret ligner en drypstenshule af mulm. Dette har jeg undertiden oplevet, men langt fra ved enhver måtte. Dette er endnu en tilstand som forsvinder, men hvor jeg har oplevet den, har den givet nogle ærgrelser, da det periodisk kunne komme til, at pumpen sugede dette mulm til sig, og fordrede det tilbage i akvariet – med uklart vand til fölge.


Aflagring af mulm bag måtten. Dette mulm er hjem for et utal af bakterier, og det anbefales alle steder, at man lader dette blive liggende. Desuden virker det som en enorm stabilisator for akvariet. Så jeg lader det også blive liggende. Men alt godt har grænser, synes jeg. Jeg synes ikke, det kan være meningen, at der skal ligge slam i halvdelen af måttens driftshöjde. Men en 5-6 cm er helt okay. Men som sagt, blot en personlig mening.


Vandstanden bag måtten falder. Denne driftstilstand er man nu ikke alt for begejstret for at iagttage. Er der tilstopning undervejs? Holder det op? Eller bliver vandstanden ved at falde?


Heldigvis sker det ikke i löbet af nul komma fem. Heller ikke ved tilstopning. Det går over længere tid, så man har gode muligheder for at konstatere det og holde öje med det. Men der behöver ikke altid være fare på færde. Ofte kan dette fald stabilisere sig ved et vist punkt, og blive der. Omkring en 5 cm ses ofte. Tilmed kan man opleve, at vandstanden igen stiger til omkring vandspejlet. Men det er noget, man vænner sig til altid at holde en smule öje med. Jeg har aldrig oplevet, at det er gået så hurtigt, at jeg ikke har nået at se det.


Tilstopning



Enhver HMF anvenders skræk og rædsel. Langsomt erkender man, at der vist ikke er nogen vej udenom. Måtten er tilstoppet. Ofte anbefales at man slamsuger måtten. Dette punkt vil jeg vende lidt tilbage til – men slamsugning bringer skam en smule „lindring“. Oftest synes jeg dog, at det kun er kortvarigt.

Man begynder at planlægge „aktionen“ : Udtagning af måtte.. Der kan gå nogle dage med denne mentale forberedelse og pludselig går man igang med uhyret. Förste gang man står med problematikken, mener man, at man nok lige så stille og roligt kan löfte måtten op. Slam bag måtten har man selvfölgelig fjernet först. Kan vel ikke være så slemt… Det er det !!! Ligeså tilstoppet den end er, ligeså lystigt kaster den skidtet af sig i kaskader, og akvariet forvandles i en regulær mudderpöl. Desuden kan jeg også lige bemærke, at ligeså fjerlet måtten er som ny, ligeså monster beton tung er den ved tilstopning. Det er dejligt med en hjælpende hånd i nærheden parat med balje eller spand til at svinge uhyret overi, så man endelig kan få stoppet den regulære mudderström ned i akvariet.

Skal det da være så grumt? Måske ikke, hvis man ved det i forvejen J Af skade bliver man klog. Jeg har praktiseret at krænge en plasticpose om monsteret, få det kippet, og efterfölgende suge vandet ud af posen (ellers holder den nok ikke til at blive löftet). Og med stor fryd at kunne konstatere, at akvariet var omtrentlig upåvirket af aktionen. I sådant et öjeblik, at man vældigt tilfreds med sig selv J


Pågældende måtte besluttede jeg skulle genanvendes på et ukendt senere tidspunkt i et andet akvarie. Fölgelig skulle måtten totalrenses. Den gammelkendte „svupper“ til rensning af aflöb (ny selvfölgelig) blev et uvurderligt redskab. En halv time til 3 kvarters regulær pryglen af måtten med svupperen samt mange hold skiftevand, bragte den da også slutteligt frem til renhed. Under arbejdet sendte jeg mere end een gang tankerne til en ofte læst anbefaling ved tilstopning: „man skal bare slammesuge måtten lidt…“

Jeg vil undlade at kommentere dette nærmere..


Andre faremomenter ved HMF



Man kan ikke stå for fristelsen ved synet af klartvandskammeret, og placerer selvfölgelig varmelegeme heri. Dette er der heller ingen varmefordelingsmæssige problemer i, blot skal man jvf ovennævnte problematik med fald i vandstand, altid være opmærksom på, at varmelegeme ikke bliver blottet.


Kravlende, krybende, hoppende akvariebeboere. Selv har jeg oplevet problemer med mysteriesnegle, som efter endt nattevandring i armaturet, faldt ned i klartvandskammeret, for dernæst at blive offer i pumpeindsugningen, som man (naturligvis) lod være ubeskyttet, da der jo ikke ligefrem skulle være beboere på denne side af måtten. Dette er et absolut ukönt syn, og foruden sneglens kvaler, kommer resten af akvariet til at lide under kraftig reduceret pumpeydelse. Så beskyt indsugningen (hvilket oftest er noget bövl og bremser pumpen), eller alternativt læg gitter foroven, eller brug noget overskydende filtermåttemateriale til at dække af med.


Her er måtten monteret lidt på sned for et bedre visuelt indtryk af akvariet, således måtten ikke skæmmer ved betragtning af akvariet forfra. Der blev skåret en kile af, så måtten kun måler 3 cm i bredden et lille stykke.. Bag måtten er afskærmet til klartvandskammeret med filtermateriale.