Akvariets biologi øger viden om verden - interview med Elisabeth

Forfatter: Thue Grum-Schwensen
Oprettet: 08/09-2008 08/09-2008
Sidst redigeret: 15/11-2009 15/11-2009
Oprettet under: Rundt om hobbyen - interview med akvariefolk
 Del



Navn: Elisabeth Schrøder
Evt. navn på internettet: elisabethen
Fødselsår: 1985
Stilling: Holder pt. et sabbatår, hvor jeg arbejder som stuepige på et hotel i det indre København. Regner med at søge ind på biologistudiet på Københavns Universitet til sommer.
Bopæl (kommune og amt): Valby i Storkøbenhavn
Hjemmeside: Eksternt link http://akvarieguide.lidskjalv.dk

Interview med Elisabeth Schrøder af Thue Grum-Schwensen

Hvor længe har du haft akvarier?

- Jeg har haft akvarier selv siden jeg var cirka ni år gammel, men selv før da, var jeg meget optaget af de akvarier, som mine storebrødre havde med sumpskildpadder i.

Hvad begyndte du med - og hvordan vil du beskrive din udvikling som akvarist?

- Da mine brødre, som holdt forskellige krybdyr, flyttede hjemmefra, overtog jeg et 63 liters akvastabil akvarium af en af dem, så der forsat kunne være lidt dyreliv i huset. Det blev så indrettet med lidt planter, en død koral (ja, ja, man skal jo starte et sted), og hvad der ellers hørte sig til.

Nogle af mine første fisk var et par sejlfinnemollyer, nogle zebrafisk og lidt pansermaller. I de første par år var det primært fisk i den genre, som jeg holdt.

Forskellige, blandede selskabsfisk... Til tider lidt for mange end godt var. Og det der med vandskift var jeg absolut heller ikke særlig flittig med dengang, så set i bagklogskabens lys var mit første akvarie nok ikke ret vellykket.

Efter at have holdt disse selskabsfisk i et par år, fik jeg overtalt mine forældre til at lade mig få et mere. Det blev et lille 25 liters, og beboerne blev et par zebracichlider ( igen - man er heldigvis blevet klogere siden). Trods de kummerlige forhold, lagde cichliderne æg et par dage efter købet, og det familieliv, der udspillede sig, var noget helt andet end jeg tidligere havde set.

Siden da jeg har været bidt af en gal cichlide, og idag er det primært Apistogramma og andre sydamerikanske dværgcichlider, som jeg beskæftiger mig med. I gymnasiet begyndte jeg desuden at interessere mig for biologi på et mere videnskabeligt plan, og efterhånden, som jeg satte mig ind i for eksempel kvælstofkredsløbet, fik jeg mere og mere succes med mine fisk.

Du beskriver, hvordan du selv som barn begik en lang række af de helt traditionelle begynderfejl (for mange fisk og for få vandskift for eksempel). Hvordan mener du, man kan rådgive ordentlig - og hvad kan den eventuelle begynder selv gøre?

- Rådgivning indenfor faget er der nok af. Problemet er nok nærmere, mener jeg I hvert fald, at nye akvarister ikke sætter sig ind i tingene før de går igang. De rådfører sig måske lige med deres lokale dyrehandler, men disse er alt for ofte enten ikke ærlige eller kyndige nok.

Som begynder er det bedste at gøre helt sikkert, at søge information først. Sætte sig lidt ind i hvad det indebærer at have akvarium. Mange synes at blive overraskede over, at akvariet faktisk skal passes med vandskift løbende. Det er ikke bare færdigt, når man har indrettet det.

Et andet råd er at melde sig ind i en akvarieforening. Internetbaserede foreninger, som for eksempel akvariesiden her, er et glimrende alternativ, men der er nu intet som at komme ud i folks akvariekældre og kunne snakke rigtigt om tingene.

Hvis du har specialiseret dig - i hvad og hvorfor?

- I de sidste tre-fire år har jeg kastet min kærlighed på Apistogramma-slægten fra Sydamerika. Jeg faldt hurtigt for mine zebracichliders adfærd, men kom hurtigt til den konklusion, at de var lige brutale nok. De kunne ikke holdes sammen med småfisk, og planter blev flået op for et godt ord. Efter at have læst og læst, besluttede jeg mig at prøve disse her sydamerikanske dværgcichlider. I første omgang blev det til et par Apistogramma cacatuoides 'Orange flash', som til fulde levede op til mine forventninger. Siden da har jeg holdt seks forskellige arter, og flere farvevarianter af enkelte arter.

I dag bor jeg i Valby, hvor vandet desværre ikke egner sig til opdræt af Apistogramma, men jeg håber engang at kunne få mulighed og råd til et osmoseanlæg, så jeg kan prøve at få disse smukke, små fisk til at formere sig.

Udover denne specifikke slægt, interesserer jeg mig i det hele taget meget for biologien i Amazonas, og det er blevet en vigtig del af min hobby at prøve at efterligne fiskenes naturlige levesteder. Jeg prøver for eksempel kun at holde fisk sammen, som kommer fra samme vandtype i naturen, og - hvis det er muligt - fra samme geografiske lokalitet.

Apistogramma og andre sydamerikansake dværgcichlider har du kastet din kærlighed på - blandt andet fordi de er kønne - skriver du. Hvad med deres adfærd - er der noget, der fascinerer dig specielt der?

- Det er helt sikkert også adfærden, som har gjort, at jeg er blevet så vild med disse små cichlider. Selv om de har en beskeden størrelse, har de stadig al den karakteristiske cichlideadfærd. Forældrefisk forsvarer deres unger til sidste blodsdråbe.

Jeg tror faktisk, at det var et billede i Politikkens Akvariebog, som fik mine øjne op for disse fisk; billedet viser en menneskefinger stukket ned i vandet. Nedenunder ser man en sværm cichlideunger og en Apistogramma-hun, som frygtløs prøver at jage hånden væk.

Hvor aggressive disse fisk er indbyrdes, kommer en hel del an på arten. Fx hører A. atahualpa og andre fra cacatuoides-komplekset til de skrappeste. Hunnerne danner hver deres territorium, som de forsvarer hæftigt, og de er i flere tilfælde faktisk mere aggressive end hannerne. A. bitaeniata og A. agassizii er lidt flere fredelige, men man kan som ejer stadig være vidne til skinangreb, og fiskene er utroligt flotte, når de puster sig op overfor hinanden og skal imponere.

Hvis man holder et større harem, kan det somme tider ske, at en hun simpelthen kidnapper en anden huns unger. En 'skruk' hun kan også, hvis der ikke er unger at stjæle, finder på at vogte over en sværm daphier, som man lige har fodret med. Og sådan har disse fisk på mange måder rigtig meget personlighed.

Hvorfor holder du akvariefisk?

- Jeg tror, at min interesse for akvariefisk har taget fart i de sidste par år, fordi jeg i den periode også er blevet mere og mere interesseret i biologi i det hele taget. Et akvarium giver én mulighed for at iagttage nogle af de begreber og teorier, som man beskæftiger sig med i videnskaben, da det jo er et helt lille, isoleret økosystem.

Man kan direkte se resultatet af forskellige biologiske processer, og jeg synes, at det er utroligt spændende at kunne se naturen på så nært hold.

Derudover over er jeg også interesseret i dyreadfærd. Det har tidligere primært været store pattedyr, men som mange akvarister vil vide, har mange fisk også en ret avanceret adfærd med hensyn til leg, yngelpleje, territorialadfærd etc. Jeg synes, at det er utroligt, at et så forholdsvist lille dyr som en dværgcichlide kan have så meget personlighed.

Selve de biologiske processer på tæt hold interesserer dig. Hvad mener du med det?

- Jeg synes det er spændende, at se nogle af teorierne fra biologibøgerne komme til live i akvariet. En del biologi, for eksempel økologi, kan godt synes lidt tørt, når man læser om det i tykke bøger, men når man holder akvarier, får man et andet forhold til det.

For eksempel kan man med sine egne øjne se, hvordan for eksempel ekstra tilført CO2 eller gødning virkeligt sætter gang i planternes vækst, da CO2 jo er plantens primære kilde til kulstof, som hele dets 'skelet' er bygget op af. Og gødning som for eksempel magnesium og jern indgår i plantens proteiner og i klorofyl, som giver planten dens farve.

Planter bruger også lys, og sætter man for eksempel flere rør i sit armatur, vil man hurtigt kunne se, hvordan planterne vokser hurtigere og bliver mere intenst grønne. Lyset omdannes i grønkornene til kemisk energi, som planterne bruger til at syntetisere sukkerstof, hvorved de vokser.

Mere eller mindre bevidste om de kemiske processer i detaljer, gør akvarister brug af dette, når de eksempelvis indretter planteakvarier.

Vandtyper og geografisk lokalitet har betydning for dit fiskehold og hvilke fisk, du holder sammen. Hvad med planter og indretning – skeler du også der til biotoperne? Og hvordan skaffer du dig viden om biotop, fisk og sammenhængen mellem de to?

- Når jeg laver biotop akvarier, er det det overordnede udseende, der betyder mest.

Om de planter jeg bruger, lige stammer fra dette sted, er lidt mere underordnet. Jeg har den holdning, at der for eksempel sikkert er noget, der 'ligner' Vallisneria eller Nymphaea zenkeri i Sydamerika.

Jeg lægger mere vægt på, at fiskene kan findes i samme flodsystem i naturen. Prøver jeg at efterligne sort vand, bruger jeg læssevis af trærødder, bøgeblade og filtrerer eventuelt over spagnum. Jeg har også gjort mig gode erfaringer med det 'sortvandsekstrakt', som kan købes flere steder. Det giver den rigtige farver, og regnskovsfiskene skulle efter sigende have godt af de ekstra humusstoffer og ioner i vandet.

Med hensyn til Apistogrammaakvarier har jeg haft utroligt meget glæde af bogen 'South American Dwarf Cichlids', da den i detaljer beskriver i hvilke floder den pågældende art er fundet, og hvordan forholdene er der. Det være sig vandets farve, vandplanter, om der er strøm i vandet, skygge/sol, temperatur og kemi.

Du mener også, at dit eget øgede kendskab til biologi som videnskab har øget din succes som akvarist. Hvor kan vi som akvarister lære af videnskaben ?

- For det første lærer videnskaben os, at alt i naturen hænger sammen. Indenfor biologien er der en konstant udveksling af stoffer mellem dyr, planter og deres omgivelser. En organismes affaldsstof er måske livsvigtigt for en anden, som det for eksempel er tilfældet med henholdsvis ilt og CO2 mellem planter og dyr.

Det har på en eller anden måde et pædagogisk aspekt; som udgangspunkt anskaffer vi os måske akvariet som en pyntegenstand, men efterhånden som vi får en viden om biologien, der er tilknyttet, lærer vi vel også at forstå miljøet på et mere globalt plan bedre. Vi kan jo se hvordan høje kvælstofkoncentrationer påvirker måske egen lille vandpyt..

Hvordan ser det så ikke ud med de tonsvis af stoffer, som landmænd via gylle hælder ud på markerne og videre ud i vandløbene? Jeg mener, at akvaristikker kan være en indgangsvinkel til at få interesse for andre områder af naturen.

Indenfor hobbyen kan videnskaben også bruges til at aflive nogle af de helt banale myter om det at holde fisk. For eksempel den med, at fisk vokser efter akvariets størrelse.

Dyr af alle slags vokser sig store og stærke, hvis de lever under ideelle forhold.

Hvis en scalare eller balihaj i et 54 liters holder op med at vokse, er det ikke fordi, den 'viser hensyn' til akvariet størrelse - Dens vækst er sandsynligvis hæmmet af nitratophobning i vandet og måske stress på grund af for trange boligforhold.

Måske får den heller ikke nok at spise. Hvis man på den måde griber sin hobby lidt semi-videnskabeligt an, mener jeg, at man undgår mange ups'ere og får langt større glæde af sit akvarium.

Hvad siger din jævnaldrende venner til dit store engagement i akvariehobbyen? Og hvad med din familie?

- Mine jævnaldrende venner, bortset fra dem jeg har lært at kende i forbindelse med hobbyen, ryster på hovedet af mit engagement indenfor hobbyen, og de bliver især forargede når jeg har brugt 300 kr på en eller anden lille fisk, som ikke engang er særlig farverig. Det preller dog fuldstændigt af på mig.

Jeg mener selv, at jeg får en hel del mere ud af min hobby, end de får ud af den make-up og de smarte mobiltelefoner, som de bruger deres penge på :)

Men sådan er folk jo så forskellige.

Jeg kommer fra en familie, hvor der altid har været holdt dyr af forskellig slags, så mine forældre har aldrig haft noget problem med min hobby (jo, med elregningen måske, indtil jeg flyttede hjemmefra).

Det er vigtigt for børn at få en form for respekt for naturen, og det er en måde at gøre det på. Når jeg engang selv får børn, vil jeg helt sikkert også opmuntre dem til at holde lidt dyr.