Del 1 akvarium i 2

Forfatter: Jan Andresen
Oprettet: 08/09-2008 08/09-2008
Sidst redigeret: 16/04-2010 16/04-2010
Oprettet under: Gør det selv
 Del

Jan Andresen
Malawijan.dk

Del akvariet i to - til unger, billigt



Når du i kort tid har holdt Malawier, så finder du ud af, at de yngler konstant, og i begyndelsen vil du sikkert gerne opleve deres utrolige adfærd som mundrugere, specielt øjeblikkene hvor hunnen slipper ungerne ud af munden, mens hun beskytter dem.

Her er et par billige tips, så du har mulighed for at have hunnen/ungerne adskilt for få penge.

Køb et billigt brugt akvarium fra 60 l og opefter.
Bestil eller skær en glasplade (mindst 4 mm tyk) med runde kanter (de er meget skarpe),som passer ned i akvariet på tværs, det skal være ca. 0,5 mm mindre end akvariets bredde.
Mål og tegn en tynd streg, hvor glasset skal sidde, hold glasset og fyld med silikone på begge sider, langs de tre berøringsflader, akvarieruderne skal selvfølgelig være renset først.
Silikonen skal være til akvariebrug, så der ikke er tilsat gift.

Når silikonen er hærdet efter 24 timer (se tuben), fylder du vand i karrene et ad gangen, så du er sikker på, de er tætte, og vupti du har to akvarier for meget få penge.

Den meget billige og ikke ødelæggende version.

Du kan også bare købe en af de store tykke blå filtersvampe, klippe den til i højde og bredde, og så deler du den i to (på langs), og så har du to skillevægge til akvarierne uden at ødelægge noget, husk den skal være lidt bredere end akvariet, så den sidder i spænd.

Jan Andresen
Malawijan.dk