Salt som medicin i Malawiakvarium

Forfatter: Jan Andresen
Oprettet: 08/09-2008 08/09-2008
Sidst redigeret: 21/12-2009 21/12-2009
Oprettet under: Sygdom
 Del


Jan Andresen, Malawijan.dk


Brug salt som medicin

Hvis dine fisk hele tiden klør/gnider sig mod bunden, eller hvis de er angrebet af svamp, kan du tilføje salt til vandet i forbindelse med vandskift.

Jeg tilsætter 100 gram salt pr. 100 liter vand 3-4 gange om året.

Ifølge Ad Konings kan der tilsættes helt op til 200 gram pr. 100 liter vand.



Der findes et utal af forklaringer om, hvorfor og hvornår man tilsætter salt til sit akvarium, der lader jeg biologerne tale.

Køkkensalt (NaCL) virker ikke på bakterierne, da de kan tåle store koncentrationer.

Salten dræber ikke noget, men har en gavnlig effekt, grunden er den osmotiske regulering som foregår hos ferskvandsfisk.

Alle celler hos fisk indeholder 0,6-0,9 % salt, det vil sige at fiskenes celler indeholder mere salt end vandet (det modsatte er tilfældet ved saltvandsfisk).

Systemet vil hele tiden forsøge at udligne sig selv, så saltet prøver at komme ud og vandet ind, og det er lettere for vand at trænge ind end det er for salt at trænge ud.

Ferskvandsfisk afgiver hele tiden ekstra vand til omgivelserne og det koster energi.

Ved en stresssitiuation har fisken selvfølgelig brug for al den energi den kan samle for at modvirke en sygdom, men den kan ikke bare stoppe den osmotiske regulering (så dør fisken) og bruge energien til at bekæmpe sygdommen.

Så når du tilsætter salt til dit akvarium så udlignes forskellen mellem fiskens celler og vandets en lille smule, så fisken får mere overskud til at bekæmpe sygdomme af bakterier og flagellater.

Ifølge Ad Konings kan salt i visse tilfælde være gavnlige for fiskenes helbred.

Altså 100 gram - 200 gram salt pr. 100 liter vand, ikke mere og gør det i forbindelse med vandskift.

Er du politisk korrekt så brug dyrt Fransk havsalt.

Ellers brug billig køkkensalt eller salt til opvaskemaskine.

Jod gør ingen forskel, fisken er ligeglad og det skader ikke (jeg har ladet mig fortælle at nogle maller har nul tolerance overfor salt).

Kilde:Ad Konings

Jan Andresen
Malawijan.dk